Martin Palsmar

Konfrontationer med Rifbjerg

Denne side handler om den kommende CD/Streaming Album, som udkommer december 2022 på Lablet Enormous Rooms Production.Vi starter optagelser i maj måned. Følg med på siden, hvor jeg vil oploade stemninger og musikeksempler efterhånden som projektet skrider frem.


Fem sange fra "Septembersang"

for blandet kor a cappella er en slags requiem – men set fra de efterladtes perspektiv – ”nogen dør – selvfølgelig” i den første sang, og i de efterfølgende 4 sange skriver vi nekrologer og gennemlever stemninger fra sorgprocessen

Rifbjergske Fugle

for baryton og klaver kan også opfattes som en slags cyklus, hvor kanariefuglen står som motto: – hvad kan vi lære af fuglene? Derefter skildrer de næste fem sange en form for udviklingshistorie med fuglene som mytologiske billeder på de forskellige stadier i et menneskes liv – svanen er undfangelsen og seksualiteten, gøgen er symbol på fødsel og opvækst – på hvordan man i ungdommelig ansvarsløshed møver sig frem - tit på andres bekostning. Påfuglen er den voksnes filosoferen over, hvordan og hvorfor det hele blev, som det blev, mens fasanen er forstillelsen – man er camoufleret som sig selv, og pludselig midt i det hele er det forbi. Fasanen er Rifbjergs og mit svar på Orffs Stegte Svanes Sang, men hvor Orffs Svane angler efter medlidenhed er fasanen hos Rifbjerg ganske enkelt mopset! Til sidst akkompagnerer solsortens vemodige fløjten udklangen på livet. Bagtanken med Cyklussen har været at skrive 6 karakterstykker i seks forskellige “modernistiske” genrer, som har floreret mens Rifbjerg har levet – kanariefuglen er således neobarok a la Stravinskij, svanen er Charles Ives/ Poulencinspireret mens gøgen kunne få tanken i retning af Darius Milhaud fra Les Six. Påfuglen får en knivspids Messiaen og fasanen og solsorten låner reverens fra Den Ny Wienerskole og Hans Werner Henze.

Koncertoptagelse af Solsort fra Athelas Festival maj 2012 med Jakob Bloch, baryton og Christian Westergaard, klaver


3 Rifbjergsange for kor a cappella

   Olof Palme skrev Rifbjerg til Politiken få dage efter mordet på Olof Palme d. 28.februar 1986, og er et hyldestdigt til Det Svenske Socialdemokratis store humanist. Som så ofte hos Rifbjerg kommer betragtningerne over Palmes liv fra en uventet kant – Patronen i revolverens kammer.
   Aftens komme er fra digtsamlingen ”Efterkrig”, som indeholder nogen af Rifbjergs tidligste digte – digtet her er da også gennemstrømmet af ungdommelig naturlyrik – dog momentvis afbrudt af mågeskrig og flagermuseflaksen.
   Den Nye Stjerne er fra debutbogen Under Vejr med selv – Det er det sidste digt i samlingen, der begynder med forfatterens egen undfangelse, og slutter med denne aftensang – en slags reprise, som i dybe erotiske toner varsler, at et nyt liv er blevet til hvor ” Flagstangens hvide menneskefinger peger mod den nye stjerne stik i nord.

Lars,Kristoffer,Simon og Martin

Lars Vestergaard Møller, Kristoffer Hyldig, Simon Duus og Martin Palsmar

Konfrontation og Efterkrig

er fire sange for baryton, klaver og slagtøj, som behandler centrale begreber fra Rifbjergs produktion i endnu en slags minicyklus.
    Efterkrig er en lille opera med 4 karakterer, hvor dog kun den ene lader sig høre – antagonisten har været oppe at skændes med kæresten, og sidder nu på værtshuset og filosoferer, drikker martinier og slikker sår. Man kan nok antage, at det er blevet til ikke så få drinks, siden han satte sig.
Efterkrig er et tema, der dukker op hos Rifbjerg fra tid til anden, der handler om, hvordan man kommer videre - genopbygger sit land, eller genopfinder sig selv efter ”krigen” – det være sig den reelle krig –
Rifbjerg var teenager ved 2.Verdenskrigs slutning – eller en livsomvæltende begivenhed, som kræver at man tager sit liv op til overvejelse.

” Hvis man kan flytte billedet af en person over på verdenshistorien, kan man med en allusion sige, at en efterkrigsperiode er en overgangsperiode, som tidsmæssigt dækker de svære år i opvæksten. Man er bragt til et nulpunkt og skal derfra bygge en ny eksistens op for en hel menneskehed eller for sig selv ...”


Demooptagelse af Efterkrig med Lars Vestergaard Møller, slagtøj, Henrik Palsmar, klaver og Martin Palsmar, baryton

   I Middelaldermorgen møder vi manden fra den første sang dagen derpå – med gevaldige tømmermænd – I min version forsøger han at friske sig op ved en gang tandbørstning – men det er ikke så let at få skidtet – belægningerne på tungen, halsbranden og samvittigheden børstet væk.
   

   I Livet i badeværelset fra Konfrontation, præsenteres vi igen for Rifbjergs karakteristiske teknik med at præsentere mødet mellem menneske og ting (Konfrontation) fra en uventet vinkel: Sæben fortæller! Her er vi med antagonisten i bad – og det ender ikke godt …
   Men nu er det nok ikke (bare) håndsæben, vi bliver konfronteret med i digtet, - men digtet handler snarere, som så mange af Rifbjergs andre tekster, om ham selv og hans forhold til læserne og - ikke mindst til kunsten:
    Jeg vil bruges/ bliver brugt. Kunsten formerer sig ved brug; Jeg formerer mig mellem hænderne og vandet/[...] og bliver til bobler i skinnende schatteringer./ Jeg bruges og opbruges.
   Men man skal ikke fortælle den moderne kunstner, hvad han skal og ikke skal:Men tag mig ikke for hårdt/ kom ikke med gale hænder og kryst mig. Prøv ikke at sætte ham i bås: Jeg er ikke for fastholdere./ Fang mig/ og jeg forsvinder i vandet,/ smutter, flygter som fisken. Og er han først kommet derud, hvor man ikke længere har hold på ham – ikke længere kan gennemskue, hvad han laver, da bliver kunstneren farlig.

   Fin de Saison – Sæsonafslutning er også et begreb, Rifbjerg ynder at reflektere over. Også en slags efterkrig – når folk begynder at forlade sommerlandet, må sæsonarbejderen genopfinde sit vinterjeg – hvad drømte jeg om, mens jeg bagte brød til sommerhusgæsterne? Hvad var det, jeg ville bruge pengene til, som jeg har tjent, mens andre holdt ferie? Og er det kun sommersæsonen, der slutter – eller måske en anden sæson også?


Forfatteren og komponisten

Rifbjerg

Klaus Rifbjerg

blev født 1931 i København. Foruden at være landets ubetinget mest producerende forfatter (i omegnen af 250 titler) var Klaus Rifbjerg desuden en stærk røst i samfundsdebatten. Der er næppe den litterære genre, han ikke har udfoldet sig i, og hans forfatterskab rummer således lyrik, romaner, noveller, dramatik, filmmanuskripter, anmeldelser, kronikker og satiriske samtidsportrætter. Han debuterede i 1956 med digtsamlingen "Under vejr med mig selv"(hvorfra sangen "Den nye stjerne" stammer).
   Med en usædvanlig sensuel iagttagelses- og erindringsevne har Klaus Rifbjerg kunnet fastholde skiftende tiders stemninger og skildre mangfoldige miljøer i ind- og udland. Klaus Rifbjerg døde 4. april 2015.

Palsmar

Martin Palsmar

er Cand.Mag. i Musikvidenskab og Dansk fra Københavns Universitet 2005. Private kompositionsstudier fra 1985 hos Andy Pape og fra 1989 hos professor Ib Nørholm. Teori og instrumentation hos professor Jan Maegaard.
   Som komponist har Martin Palsmar særligt beskæftiget sig med vokalmusik, ligesom han i sin uddannelse i musikvidenskab har været optaget af forholdet mellem musik og sprog. Derfor har hovedvægten i produktionen ligget på kormusik, men værklisten indeholder dog også kompositioner for kammerbesætninger, sinfonietta og fuldt orkester.
   CD'en bliver kulminationen på næsten 25 års beskæftigelse med at sætte Rifbjerg i musik, som indledtes med kompositionen af "Hvad tænker uglen", som blev komponeret til- og opført ved Ars Novas workshop for ny kormusik i 1998.


Medvirkende

Simon Duus

Simon Duus

   Basbaryton Simon Duus (f. 1983) er uddannet på Operaakademiet hos Susanna Eken og solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium hos Bodil Øland.
   Han er fastansat medlem af solistensemblet på Det Kgl. Teater i København hvor hans større partier bl. a. inkluderer "Henrik" i "Maskarade", "Papageno" i "Tryllefløjten" og "Figaro" i "Figaros bryllup".

I det nyere repertoire har han markeret sig med partier som butleren "Julio" i "The Exterminating Angel" af Thomas Adès på Operaen, "Schreiber" i Jörg Widmanns "Babylon" i Concertgebouw Amsterdam og "Spalatin" i Bo Holtens "Schlagt Sie Tot" ved uropførelsen af 1. akt i Århus Musikhus.

Kristoffer Hyldig

Kristoffer Hyldig

debuterede i 2010 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium efter klaverstudier hos professor Niklas Sivelöv og Tove Lønskov.
    Kristoffer Hyldig er meget aktiv i dansk musikliv og spiller jævnligt i musikforeninger og på festivaler, både som solist, kammermusiker og akkompagnatør og har derudover givet koncerter i Italien, Tyskland, Polen og Carnegie Hall, New York.
   Siden 2006 har han udgivet indspilninger med lieder, kammermusik og soloværker af bla. Debussy, Ravel, Messiaen, Bent Sørensen og Hindemith. Som solist har han optrådt med bl.a. Aalborg Symfoniorkester, CPH Phil og Det Kongelige Kapel. Sidstnævnte med Michael Boder i Messiaens Turangalîla-symfoni. Han fik juryens specialpris i EU Piano Competition 2009 og har derudover fået tildelt flere priser, heriblandt Jakob Gades store legat, Léonie Sonnings Musikfondsstipendium og Musikanmelderringens Kunstnerpris.

Lars Vestergaard Møller

er uddannet i klassisk slagtøj fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2012. Her har han studeret ved flere lærere bla. Wieland Welzel fra Berliner Philharmonikerne og Morten Friis fra "Safri Duo". Lars er fastansat i Den Kongelige Livgardes Musikkorps siden 2015 og arbejder derudover i flere af de Københavnske orkestre, bla. DR Symfoniorkestret og Det Kongelige Kapel.

Kammerkoret Hymnia

Hymnia blev stiftet i 1983 og består af ca. 28 sangere, som alle beskæftiger sig med musik på et højt kunstnerisk niveau både gennem deres arbejde og i fritiden. Medlemmerne spænder vidt i alder; vi har både plads til helt unge kræfter og de, der har været med fra begyndelsen.
    Under ledelse af Flemming Windekilde har ensemblet etableret sig som en betydelig og anerkendt del af den danske korelite med stor koncertvirksomhed og deltagelse i festivaler og konkurrencer både inden- og udenlands, hvor koret har vundet adskillige priser.
   Koret har opført en del satser af Martin Palsmar bl.a. har koret tidligere indspillet 3 af de fem "Septembersange" nemlig: Flugtskud, Valdhornet Fætter og Forbi på CD'en "Tid og Rum" Classico – CLASSCD 336 2000

Windekilde

Flemming Windekilde

er uddannet på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, og i dirigentklassen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium af bl.a. professorerne Dan-Olof Stenlund, Arne Hammelboe og Jorma Panula. Flemming Windekilde er tillige korleder og lærer ved Sankt Annæ gymnasium, og desuden har han løbende projekter og turnevirksomhed med DR-Vokalensemblet og DR-koncertkoret (tidligere Radiokoret).
   Windekilde har med Hymnia opnået en position som en af landets vægtigste fortolkere og formidlere af ny musik. Han har indspillet adskillige CD-er bl.a. med Hymnia og DR-Vokalensemblet.
   I 1990 uropførte han Martin Palsmars komposition "Dank-Choral" for sinfonietta og recitation over tekster fra Esajas Bog og Brecht ved Athelas Ensemblets debutkoncert.

booklet

Sponsorer: