Denne side handler om mit album, som udkom d.21.januar 2024 som Palsmar-Composition's første oficielle udgivelse. CD'en kan købes her
Fem sange fra "Septembersang"
for blandet kor a cappella er en slags requiem, hvor ”nogen dør” i den første sang, og vi følger med i de efterlevendes sorgproces, hvor vi mindes den afdøde i ”Flugtskud”, er med til begravelsen i ”Valdhornet, Fætter”, er med i den underlige følelse af tomhed, hvor tiden bare hvirvler afsted, og den ene dag tager den anden, og pludselig er der gået en måned uden den afdøde – og det føles på en og samme tid som en evighed, og som om, han døde i går. I ”Forbi” flyver vi med uglen ud i mørket, og minderne viskes langsomt ud – selvom glimtvise erindringer stadig summer i kraniekuplen.
Flugtskud fra releasekoncerten d.21.januar 2024, Kammerkoret Hymnia Dirigent: Flemming Windekilde
Valdhornet, Fætter fra Hymnias 40 års jubilæumskoncert, Sankt Johannes Kirke, København november 2023
Rifbjergske Fugle
for baryton og klaver kan også opfattes som en slags cyklus, hvor kanariefuglen står som motto: – hvad kan vi lære af fuglene? Derefter skildrer de næste fem sange en form for udviklingshistorie med fuglene som mytologiske billeder på de forskellige stadier i et menneskes liv – svanen er undfangelsen og seksualiteten, gøgen er symbol på fødsel og opvækst – på hvordan man i ungdommelig ansvarsløshed møver sig frem - tit på andres bekostning. Påfuglen er den voksnes filosoferen over, hvordan og hvorfor det hele blev, som det blev, mens fasanen er forstillelsen – man er camoufleret som sig selv, og pludselig midt i det hele er det forbi. Fasanen er Rifbjergs og mit svar på Orffs Stegte Svanes Sang, men hvor Orffs Svane angler efter medlidenhed er fasanen hos Rifbjerg ganske enkelt mopset! Til sidst akkompagnerer solsortens vemodige fløjten udklangen på livet. Bagtanken med Cyklussen har været at skrive 6 karakterstykker i seks forskellige “modernistiske” genrer, som har floreret mens Rifbjerg har levet – kanariefuglen er således neobarok a la Stravinskij, svanen er Charles Ives/ Poulencinspireret mens gøgen kunne få tanken i retning af Darius Milhaud fra Les Six. Påfuglen får en knivspids Messiaen og fasanen og solsorten låner reverens fra Den Ny Wienerskole og Hans Werner Henze.
Koncertoptagelse af Solsort fra Athelas Festival maj 2012 med Jakob Bloch, baryton og Christian Westergaard, klaver
3 Rifbjergsange for kor a cappella
Olof Palme hyldestdigtet til Sveriges statsminister, som Rifbjerg skrev kort efter drabet i Stockholm den 28. februar 1986 og som blev trykt i Politiken den 3. marts og blev min indgang til Rifbjerg. Drabet på Palme var nok vores skandinaviske Kennedy-moment, hvor de fleste kan huske, hvor de var, da de hørte nyheden om det forfærdelige attentat – jeg blev selv meget berørt af det, og da en skolekammerats far læste Rifbjerg-digtet højt, blev jeg solgt – eller rettere vundet for Rifbjergs digtning. Her 38 år senere står Palmedigtet stadig for mig som Rifbjergs stærkeste digt, og da en ny tragedie ramte Skandinavien – massakren på Utøya den 22. juli 2011, følte jeg behov for at sætte digtet til musik. Som så ofte hos Rifbjerg kommer refleksionerne over Palmes liv fra en uventet vinkel – patronen i revolverens kammer.. Aftens komme er fra digtsamlingen ”Efterkrig”, som indeholder nogen af Rifbjergs tidligste digte – digtet her er da også gennemstrømmet af ungdommelig naturlyrik – dog momentvis afbrudt af mågeskrig og flagermuseflaksen. Den Nye Stjerne er fra debutbogen Under Vejr med selv – Det er det sidste digt i samlingen, der begynder med forfatterens egen undfangelse, og slutter med denne aftensang – en slags reprise, som i dybe erotiske toner varsler, at et nyt liv er blevet til hvor ” Flagstangens hvide menneskefinger peger mod den nye stjerne stik i nord.
Konfrontation og Efterkrig
er fire sange for baryton, klaver og slagtøj, som behandler centrale begreber fra Rifbjergs produktion i endnu en slags minicyklus. Efterkrig er en lille opera med 4 karakterer, hvor dog kun den ene lader sig høre – antagonisten har været oppe at skændes med kæresten, og sidder nu på værtshuset og filosoferer, drikker martinier og slikker sår. Man kan nok antage, at det er blevet til ikke så få drinks, siden han satte sig. Efterkrig er et tema, der dukker op hos Rifbjerg fra tid til anden, der handler om, hvordan man kommer videre - genopbygger sit land, eller genopfinder sig selv efter ”krigen” – det være sig den reelle krig – Rifbjerg var teenager ved 2.Verdenskrigs slutning – eller en livsomvæltende begivenhed, som kræver at man tager sit liv op til overvejelse.
” Hvis man kan flytte billedet af en person over på verdenshistorien, kan man med en allusion sige, at en efterkrigsperiode er en overgangsperiode, som tidsmæssigt dækker de svære år i opvæksten. Man er bragt til et nulpunkt og skal derfra bygge en ny eksistens op for en hel menneskehed eller for sig selv ...”
I Middelaldermorgen møder vi manden fra den første sang dagen derpå – med gevaldige tømmermænd – I min version forsøger han at friske sig op ved en gang tandbørstning – men det er ikke så let at få skidtet – belægningerne på tungen, halsbranden og samvittigheden børstet væk.
I Livet i badeværelset fra Konfrontation, præsenteres vi igen for Rifbjergs karakteristiske teknik med at præsentere mødet mellem menneske og ting (Konfrontation) fra en uventet vinkel: Sæben fortæller! Her er vi med antagonisten i bad – og det ender ikke godt … Men nu er det nok ikke (bare) håndsæben, vi bliver konfronteret med i digtet, - men digtet handler snarere, som så mange af Rifbjergs andre tekster, om ham selv og hans forhold til læserne og - ikke mindst til kunsten: Jeg vil bruges/ bliver brugt. Kunsten formerer sig ved brug; Jeg formerer mig mellem hænderne og vandet/[...] og bliver til bobler i skinnende schatteringer./ Jeg bruges og opbruges. Men man skal ikke fortælle den moderne kunstner, hvad han skal og ikke skal:Men tag mig ikke for hårdt/ kom ikke med gale hænder og kryst mig. Prøv ikke at sætte ham i bås: Jeg er ikke for fastholdere./ Fang mig/ og jeg forsvinder i vandet,/ smutter, flygter som fisken. Og er han først kommet derud, hvor man ikke længere har hold på ham – ikke længere kan gennemskue, hvad han laver, da bliver kunstneren farlig. Fin de Saison – Sæsonafslutning er også et begreb, Rifbjerg ynder at reflektere over. Også en slags efterkrig – når folk begynder at forlade sommerlandet, må sæsonarbejderen genopfinde sit vinterjeg – hvad drømte jeg om, mens jeg bagte brød til sommerhusgæsterne? Hvad var det, jeg ville bruge pengene til, som jeg har tjent, mens andre holdt ferie? Og er det kun sommersæsonen, der slutter – eller måske en anden sæson også?
blev født 1931 i København. Foruden at være landets ubetinget mest producerende forfatter (i omegnen af 250 titler) var Klaus Rifbjerg desuden en stærk røst i samfundsdebatten. Der er næppe den litterære genre, han ikke har udfoldet sig i, og hans forfatterskab rummer således lyrik, romaner, noveller, dramatik, filmmanuskripter, anmeldelser, kronikker og satiriske samtidsportrætter. Han debuterede i 1956 med digtsamlingen "Under vejr med mig selv"(hvorfra sangen "Den nye stjerne" stammer). Med en usædvanlig sensuel iagttagelses- og erindringsevne har Klaus Rifbjerg kunnet fastholde skiftende tiders stemninger og skildre mangfoldige miljøer i ind- og udland. Klaus Rifbjerg døde 4. april 2015.
Martin Palsmar
er Cand.Mag. i Musikvidenskab og Dansk fra Københavns Universitet 2005. Private kompositionsstudier fra 1985 hos Andy Pape og fra 1989 hos professor Ib Nørholm. Teori og instrumentation hos professor Jan Maegaard. Som komponist har Martin Palsmar særligt beskæftiget sig med vokalmusik, ligesom han i sin uddannelse i musikvidenskab har været optaget af forholdet mellem musik og sprog. Derfor har hovedvægten i produktionen ligget på kormusik, men værklisten indeholder dog også kompositioner for kammerbesætninger, sinfonietta og fuldt orkester. CD'en bliver kulminationen på næsten 25 års beskæftigelse med at sætte Rifbjerg i musik, som indledtes med kompositionen af "Hvad tænker uglen", som blev komponeret til- og opført ved Ars Novas workshop for ny kormusik i 1998.
fik sin musikalske grunduddannelse og interesse for sang som medlem af Københavns Drengekor. Det førte til, at han fik et diplom fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og videre studier på Det Kongelige Teaters Operaakademi.I 2013 modtog Jakob Bloch Jespersen Musikanmeldernes Kunstnerpris, i 2014 Aksel Schiøtz-prisen og i 2020 Dansk Komponistforenings Musikerpris.
Ved siden af en omfattende karriere herhjemme og i udlandet med førende ensembler inden for tidlig og ny musik, har han specialiseret sig i at opføre nyere danske sange – ofte i samarbejde med Christian Westergaard, bl.a. af Nicolai Worsaae, Niels Rosing Schouw, Pelle Gudmundsen Holmgren og Martin Palsmar.
er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos Amalie Malling og Niklas Sivelöv og har slået sit navn fast som partner for en række førende nordiske sangere. Foruden flittig koncertvirksomhed i Danmark har Christian Westergaard spillet koncerter flere steder i Europa, blandt andet i Wigmore Hall og Musikhalle Hamburg. Han er grundlægger og kunstnerisk leder af Liedkompagniet, som har sat fornyet fokus på dansk liedkunst af komponister som Peter Heise og Herman D. Koppel. Christian Westergaard er ansat som adjunkt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og er blandt andet blevet tildelt legater fra Van Hauen og Sonnings Musikfond.I 2022 fik han, som den første pianist, tildelt Axel Schiøtzprisen for sit arbejde med formidling af lieder – navnlig i forbindelse med udgivelsen af Peter Heise: The Song Edition på forlaget DaCapo.
Rifbjergske fugle blev til på opfordring af Jakob og Christian, og 4 af dem blev uropført ved Athelas Festival d.22.05.2012.
Lars Vestergaard Møller
er uddannet i klassisk slagtøj fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2012. Her har han studeret ved flere lærere bla. Wieland Welzel fra Berliner Philharmonikerne og Morten Friis fra "Safri Duo". Lars er fastansat i Den Kongelige Livgardes Musikkorps siden 2015 og arbejder derudover i flere af de Københavnske orkestre, bla. DR Symfoniorkestret og Det Kongelige Kapel.
Kammerkoret Hymnia
Hymnia blev stiftet i 1983 og består af ca. 28 sangere, som alle beskæftiger sig med musik på et højt kunstnerisk niveau både gennem deres arbejde og i fritiden. Medlemmerne spænder vidt i alder; vi har både plads til helt unge kræfter og de, der har været med fra begyndelsen. Under ledelse af Flemming Windekilde har ensemblet etableret sig som en betydelig og anerkendt del af den danske korelite med stor koncertvirksomhed og deltagelse i festivaler og konkurrencer både inden- og udenlands, hvor koret har vundet adskillige priser. Koret har opført en del satser af Martin Palsmar bl.a. har koret tidligere indspillet 3 af de fem "Septembersange" nemlig: Flugtskud, Valdhornet Fætter og Forbi på CD'en "Tid og Rum" Classico – CLASSCD 336 2000
Flemming Windekilde
er uddannet på Musikvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet, og i dirigentklassen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium af bl.a. professorerne Dan-Olof Stenlund, Arne Hammelboe og Jorma Panula. Flemming Windekilde er tillige korleder og lærer ved Sankt Annæ gymnasium, og desuden har han løbende projekter og turnevirksomhed med DR-Vokalensemblet og DR-koncertkoret (tidligere Radiokoret). Windekilde har med Hymnia opnået en position som en af landets vægtigste fortolkere og formidlere af ny musik. Han har indspillet adskillige CD-er bl.a. med Hymnia og DR-Vokalensemblet. I 1990 uropførte han Martin Palsmars komposition "Dank-Choral" for sinfonietta og recitation over tekster fra Esajas Bog og Brecht ved Athelas Ensemblets debutkoncert.
