Hedwig Rummel, Philippa Cold,
Lars Vestergaard Møller,
Mads Hebsgaard Andersen,
Henrik og Martin Palsmar
Vi starter i den dystre ende, med Robert Schumanns (1810-1856) Fünf Lieder opus 40 (1840), der er en slags cyklus, som sagtens kunne have navn efter den 5. sang; Forrådt Kærlighed. I den første sang, Martsviolerne, møder vi digteren i skikkelse af en ung mand, der kigger ind ad vinduet til et hus, hvor der sidder en yndig pige, som kigger kærligt tilbage – men er det ham, hun kigger på? I den anden sang, Tyveknægten, sidder moderen og vugger sin nyfødte, mens hun drømmer om alle de store ting, han vil komme til at udrette. Men udenfor sidder ravnen, der ved besked om, at der venter den lille en helt anden og langt mere grum skæbne. I sang nummer 3, Soldaten, følger vi en soldat på vej til sin henrettelse – fortælleren, er han bedste ven, som er med i henrettelsespelotonen. Nummer 4, Spillemanden, spiller til et bryllup, hvor det er tydeligt at se på en af gæsterne, at han er utilfreds med, at det ikke er ham, som er brudgommen. Den historie kan spillemanden nikke genkendende til fra sit eget liv. Den sidste sang, Verratene Liebe, er en munter udklang på cyklussen, der sætter de andre sange i perspektiv. Det er i grunden en genfortolkning af Andersens: ”Det er ganske vist”, hvor den lille historie om to unge elskendes hemmelige kærlighed bliver til den helt store historie gennem sladder. ( sang nr.5 har tekst af Adalbert von Chamisso, som også har oversat de andre fire sange til tysk.) Sangene 1-4 synges på dansk og nr. 5 på tysk af Martin Palsmar akkompagneret af Henrik Palsmar
Bedre bliver det ikke i ”Historien om en Moder”, hvor døden henter den ulykkelige mors lille barn, og hun drager til dødsriget for at kræve det tilbage. Det er en klassisk desensusmyte som f.eks. historien om Orfeus, der drager til Hades for at hente Eurydike tilbage, - hovedpersonen nægter at anerkende tabet af den elskede. På vejen gennem vinternatten – på vejen til Dødens store drivhus, møder moderen nogen forskellige finurlige skikkelser, der alle kan ses som personificeringer af faser i sorgprocessen med de ubønhørlige krav, de stiller til den ulykkelige moder. Historien læses af Hedwig Rummel.1>
Martin Palsmar: Det døende barn (2023) aftenens første uropførelse, kan opfattes som barnets perspektiv på historien, vi netop har hørt. Martin Palsmar har komponeret musikken specielt til denne koncert, og den synges af Operasanger Philippa Cold, som sangen er dedikeret til.
Arthur Honegger (1892-1955) "3 Chansons de La petite sirène" (1926)"Tre sange fra Den lille Havfrue" til tekster af René Morax efter H.Andersens Eventyr. 1.Chanson des Sirènes (Havfruernes sang), 2.Berceuse de la Sirène (Havfruernes vuggevise), 3.Chanson de la Poire (Sangen om pæren) Sangene synges af Philippa Cold akkompagneret af Henrik Palsmar. Danske oversættelser kan læses her
Edvard Grieg (1843-1907)5 sange fra opus 5 og 15. 1. Vandring i Skoven, 2.Hun er så hvid, min Hjertenskjær, 3. Hun har mig glemt (Langelandsk folkemelodi), 4.To brune Øjne, jeg nyligt saa, 5. Jeg elsker dig. Sangene synges af Hedwig Rummel akkompagneret af Henrik Palsmar
med uropførelsen af dette Eventyr for to Slagtøjsspillere og fortæller, forlader vi det dystre, og bevæger os ind mystikkens og naturromantikkens univers. Klokken er en slags suite, hvor oplæsning skifter med små karakterstykker, der illustrerer det netop læste afsnit. Centralt i stykket står en passacaglia, hvor førstesatsens klokketema ligger som fundament i et sæt variationer, der veksler mellem tonale og atonale satstyper. Eventyret fortælles af Martin Palsmar akkompagneret af Lars Vestergaard Møller og Mads Hebsgaard Andersen
Klokken udkom første gang i 1845 i Maanedsskrift for Børn og blev senere optaget i hans Eventyr 1850. Fortællingen, som man også kunne kalde en ”comming of age historie” - handler om menneskets længsel og søgen efter det åndelige, men også om, at der er stor forskel på, hvor meget vi vil ofre på at opnå målet om et højere stade af oplysning og indsigt; beboerne i byen slår sig til tåls med konditorens klokke – den er måske ikke den store åndelige åbenbaring, men han laver gode kager – og det er fint nok – Kejseren belønner den, der kan komme med den bedste historie om , hvad klokken er, med et embede som Verdensklokker – ”også selvom det ikke er en klokke”, for det vigtigste er at have kontrol over fortællingen – hvis folket får en forklaring (hvor vidtløftig den så måtte være), så søger de ikke videre. Konfirmanderne finder ud af, at det får række med at have været i kirke – klokken er sådan en indre ting – ”noget man bilder sig ind” og de har fået lov at synge med på de dejlige salmer og tage det fine tøj på – ja endog komme til bal. Til gengæld er en af pointerne i historien også, at det ikke er ens sociale status eller ophav, der afgør, om man kan nå den højre indsigt – det lykkes både for den ædle kongesøn og den fattige pjalt gennem alskens strabadser at nå frem til målet; de finder klokken ad forskellige veje men forenes under Himlen i et mægtigt naturromantisk, panteistisk Halleluja.
Hvor Skoven dog er frisk og stor
- efter tysk folkemelodi
Philippa Cold og Henrik Palsmar
Johan Christian Gebauer (1808–1884):
Hist hvor Vejen slaar en Bugt
Hedwig Rummel og Henrik Palsmar
Udover sin knap 35-årige ansættelse i Radiokammerkoret og DR Vokalensemblet har HR optrådt som oratorie- og liedsanger i ind- og udland i fem årtier. Herunder koncerter i Italien med Luciano Berio, i Philharmonie Berlin med Berliner Symfonikerne og EIC i Paris. HR er uddannet på KU af den legendariske Else Brems, på DKDM og OA. Endvidere studieophold i Berlin og Madrid. Men musikken selv har været den bedste og ærligste læremester. Har indspillet flere CD’er med dansk, tysk og fransk kirkemusik. I maj i år markerede hun sit 50-års sangerjubilæum med en liedaften, akkompagneret af Ulrich Stærk, i Musikhuset København.
Den danske sopran Philippa Cold er uddannet i Odense, Stockholm og København. Med base i København er hun i gang med at udforske et nye repertoire hos den danske Wagnersopran Eva Johansson.
Philippa vandt 3.præmien i The Lauritz Melchior International Singing Competition 2020 hvor hun sang Sieglinde fra Valkyrien og Senta fra Den flyvende Hollænder i nærværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.
I 2020 sang hun Proserpina i Monteverdis L'Orfeo på Den Kongelige Opera med Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen. Og i 2021 kunne hun høres som Alice Ford i Falstaff med De ny Opera i Esbjerg og som Fiordiligi i Mozarts Cosi fan tutte med operagruppen Nontardar på turné i hele Danmark i sæson 21/22. I sommeren 2022 sang hun Mahlers Rückert Lieder med Syddanmarks Symfoniorkester og var samme år Blumenmädchen i Wagners Parsifal med Danmarks Symfoniorkester og dirigent Adam Fischer. I 2023 skal hun synge Sieglinde og Gutrune i Helsingør Kammeroperas "Ringen på én aften" af Wagner og Grevinden i Mozarts Figaros bryllup med Nontardar.
er uddannet i klassisk slagtøj fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2012. Her har han studeret ved flere lærere bla. Wieland Welzel fra Berliner Philharmonikerne og Morten Friis fra "Safri Duo". Lars er fastansat i Den Kongelige Livgardes Musikkorps siden 2015 og arbejder derudover i flere af de Københavnske orkestre, bla. DR Symfoniorkestret og Det Kongelige Kapel.
er uddannet i slagtøj og pædagogik fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Mads har sit daglige virke inden for slagtøjspillets multifacetterede verden og bevæger sig vidt omkring som både underviser på Helsingør Musikskole, solist i selvforanstaltede kammerensembler, i etablerede kammergrupper som eksempelvis Athelas Sinfonietta og i symfoniske sammenhænge som fx med DR Symfoni Orkestret hvor han har været fast tilknyttet assistent siden 2009.
er Cand.Mag. i Musikvidenskab og Dansk fra Københavns Universitet 2005. Private kompositionsstudier fra 1985 hos Andy Pape og fra 1989 hos professor Ib Nørholm. Teori og instrumentation hos professor Jan Maegaard.
Som komponist har Martin Palsmar særligt beskæftiget sig med vokalmusik, ligesom han i sin uddannelse i musikvidenskab har været optaget af forholdet mellem musik og sprog. Derfor har hovedvægten i produktionen ligget på kormusik, men værklisten indeholder dog også kompositioner for kammerbesætninger, sinfonietta og fuldt orkester.
Blandt MP's seneste projekter er indspilningen af et album med sange til Rifbjergtekster;CD'en bliver kulminationen på næsten 25 års beskæftigelse med at sætte Rifbjerg i musik, som indledtes med kompositionen af "Hvad tænker uglen", som blev komponeret til- og opført ved Ars Novas workshop for ny kormusik i 1998. CD'en/streamingalbummet ventes at udkomme december 2023. se mere om projektet her
er uddannet Cand.Phil i Musikvidenskab fra Københavns Universitet 2004 og organist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han er til daglig ansat som organist i Valby Søndre Sogn og er medlem af Valby Lokaludvalg.